599 kr.

Ikke på lager



Share
Beskrivelse

Malekursus – Alcohol Ink og Mixed Media

For begyndere & øvede

Er du også betaget af Alcohol Ink, men synes du sommetider, at det kan være svært at lykkes med et godt resultat? Eller er du ny indenfor Alcohol Ink og har lyst til folde dig ud med de fantastiske mulighederne, der åbner sig med denne verden? Uanset, så vil dette kursus være lige noget for dig.

På dette kursus lærer Linda dig, hvordan du, ved hjælp af flere forskellige og simple teknikker, bl.a. kan anvende akryl og oliebaserede farver i dine Alcohol Ink værker – teknikker, som helt sikkert vil få din kreative proces til at flyde nemmere. Du vil på kurset blive ført ind i den fantastiske og farverige verden af det populære Alcohol Ink og lære, hvordan du kan mikse Alcohol Ink med netop akryl og oliebaserede farver, til at skabe dine egne, flotte malerier.

Kurset er delt op i tre dele:

  1. I den første halvdel af kurset vil du få grundlæggende informationer om brug af Alcohol Ink, hjælpemidler og lakering
  2. Linda, der har arbejdet med Alcohol Ink i flere år, vil introducere dig for en række forskellige teknikker til at mikse Alcohol Ink, akrylmaling , flydende akryl fra Golden og oliebasserede farver på syntetisk papir
  3. I den sidste del af kurset vil du være godt klædt på til selv at slå dig løs kreativt og afprøve alle teknikkerne og materialerne, mens Linda står på spring – klar til at hjælpe dig godt igennem, så du kan få dig mindst et smukt værk med dig hjem, når dagen er omme

Praktisk information omkring “Malekursus – Alcohol Ink og Mixed Media”

Dato og tid: torsdag d. 14. februar kl. 16.30 – 19.00

Sted: Kurset bliver afholdt i det store, inspirerende workshop-lokale, ”Værkstedet” som ligger i butikken, Patina Studio, Langegade 22 i Kerteminde centrum

Pris: 599 kr. Alle materialer (syntetisk papir, Alcohol Ink, akrylmaling, Golden High Flow – flydende akryl, oliebaserede farver og fri afbenyttelse af diverse redskaber og hjælpemidler) er inkluderet i prisen. Derudover vil der være kaffe og sødt til alle deltagere

Du vil på kurset få udleveret et skriv omkring alle de materialer, vi anvender, så du har en tjekliste klar til, når du skal ud at købe materialer. Som en bonus får du en rabatkode på 10 % til webshoppen, art-de-vinci.dk, som du kan anvende, når du skal shoppe kunstnerartikler på nettet. Alle materialer vi bruger på kurset er købt hos art-de-vinci.dk

Se andre kurser her

OBS – tilmeldingen er bindende og refunderes ikke. Hvis du bliver forhindret i at deltage, har du dog mulighed for at booke dig ind på et af VesterArts andre malekurser

Begrænset antal pladser – Der er kun plads til 8 deltagere på dette hold

Hvis jeg uheldigvis bliver nødsaget til at aflyse kurset, så refunderes det fulde beløb naturligvis

Aldersgrænse: Du skal være fyldt 14 år for at deltage

Vesterart by Linda Vestergaard, Enkeltmandsvirksomhed

Vestergade 85 – 5300 Kerteminde

CVR: 41848669

vesterart@hotmail.com

+45 22 46 49 60