Bag om VesterArt by Linda Vestergaard

2020 blev året, hvor jeg, Linda Vestergaard, valgte at debutere med min kunst for offentligheden og springe ud som som fuldtidskunstner – en livslang iboende drøm, der er blevet til virkelighed.

Lige fra barnsben har det været en nødvendighed for mig at udtrykke mig i plane billeder. En nødvendighed fordi, kreativitet for mig altid har gået hånd i hånd med glæde, livskvalitet og -udfoldelse.

At udtrykke mig i plane billeder har været en livslang og uundgåelig trang, som aldrig har kunnet tøjles. Her har min uddannelse som lærer og min højtelskede undervisningslektioner i billedkunst kunnet stille lidt af mit kreative behov. Trangen og behovet for selv at udfolde mig har dog til stadighed fyldt. Derfor har jeg valgt at give efter for denne konstante og indre rumsteren og lader nu kreativiteten få frit spil.

I den lange proces omhandlende dét “at tage springet” har et arvestykke fra min bedstemor, været en tilbagevende og insisterende vejviser.

Af hjertet TAK fordi du har valgt at besøge mit online galleri

Værker fra VesterArt by Linda Vestergaard

Hos VesterArt by Linda Vestergaard finder du unikke og originale kunstværker. Detaljerigdommen i hvert enkelt værk er stor, uanset om du beskuer de mere enkle værke eller de mere bombastiske.

Hos VesterArt finder du overvejende Fine Art og abstrakt kunst. Former, detaljer, strukturer, farver og komposition byder på et fængende udtryk, som spiller op til dine følelser, tilbyder dig fordybelse, ro og øjeblikke i nuet. Værker fra VesterArt by Linda Vestergaard er med til at skabe atmosfære i dit hjem og det varierede udvalg af både størrelser og motiver gør, at der mulighed for at skabe lys og liv i alle rum.

Materialerne, der anvendes i værkerne, spænder bredt og derfor optræder betegnelsen “Mixed Media” ofte. Fælles for materialerne er dog, at de alle er i høj kvalitet og nøje udvalgt til at kunne skabe dybde, spændende strukturer og organiske udtryk, som er kendetegnende for værker fra VesterArt by Linda Vestergaard.